Drømmer du om at blive pilot?
Så har Sæby flyveklub egen Instruktør og et samarbejde med Sindal Flyveklub om Teori
Teori
Teorien er ikke svær, men er dog omfattende. Den består af et ca. 130 timers kursus. Teorien omfatter fag som meteorologi, love og bestemmelser for luftfart, navigation, flyvelære, fartøjskendskab og menneskelig ydeevne og begrænsning. Dertil kommer et radio kursus, enten nationalt eller internationalt (engelsk).
Praksis
Efter teorikurset er vel afsluttet, kan den praktiske del af uddannelsen påbegyndes. Her vælger du typisk hvilket fly, du ønsker at videreuddanne dig til. Det kan være til PPL(A), LAPL(A) eller UL. Hos en instruktør flyves der i fly med dobbeltstyring. Det er hele tiden eleven, der styrer flyet. Instruktøren har dog mulighed for at tage over ved hjælp af dobbeltstyringen. Her skal man igennem et forløb med en række øvelser som bl.a. landingsøvelser og ”Air-work”, hvor man grundigt lærer at håndtere flyet, samt navigationsflyvning til andre lufthavne rundt om i Danmark, hvor man lærer at finde vej fra luften og tage hensyn til anden lufttrafik, som bl.a. andre privatflyvere og store trafikfly. Der kræves et minimum på 45 timers praktisk flyveundervisning til PPL(A), minimum 35 timer til LAPL (nyt EASA som trådte i kraft 8. april 2013 og gælder for fly op til max. 2000 kg.), men blot min. 20 timer til Ultra Light, før man kan gå til den praktisk flyveprøve. Det gør helt klart UL-certifikatet noget billigere at erhverve i forhold til det traditionelle PPL eller et LAPL! Dog er det individuelt, hvor mange timer hver enkelt skal have!